Vores Hoteller

Ankommet til Cassis
Vi havde ikke booked hotel værelse hjemmefra, så efter at vi havde parkerede bilen, gik vi direkte til Hotel Le Golfe, men her kunne vi desværre ikke bo mere end et par nætter. Da vi efter indkvarteringen sad og nød en velfortjent øl på vores balkon, fik vi øje på Hotel Le Liautaud, der var beliggende på modsatte side. Vi kunne fornemme at hotellet lå ned til den lille havn og med udsigt over havet. Efter indtagelse af vores øl vandrede vi stille og roligt over til Hotel Le Liautaud og var så heldige, at der var et ledigt værelse på 3 sal – her boede vi resten ferien. Der var en fantastisk udsigt over den lille fiskeri- og lystbådehavn, cafeerne, spisestederne samt det livlige aften liv på havne promenaden.
Le Golfe


Lotte og jeg har haft et par overnatninger på hotellet og personalet var meget venlige og hjælpsomme.Vi havde lille et værelse med balkon og var lidt bekymrede over størrelsen, da den blev fremvist, men da så udsigten fra balkonen var det uden betydning. Der var en dobbeltseng samt et skrivebord på værelset. Fra balkonen var der en enestående udsigt ud over havnen og havet, som ikke kan beskrives. Beliggende tæt ved hotellet på Avenue de la Viquerie var der en offentlig parkerings plads hvor prisen var ca. 80 kr. i døgnet.

Le Liautaud

Flytningen til Hotel Liautaud foregik med trolley, så længere væk var det ikke. Placeringen af dette hotel er perfekt og ligger lige ved havnen. Vi boede på 3. etage og selv om vores værelse var ganske lille og enkelt , havde det en balkon med en fantastisk udsigt over havnen, havet, stranden og molen. Dog var værelset en smule forældet. Der var aircondition på værelserne og personalet  var meget venlige, især var ejeren som ofte sad i receptionen ekstrem hjælpsom. Morgenmaden blev serveret i en lukket glas veranda med udsigt over havnen. Vi gik dog på en hyggelig morgen cafe tæt på hotellet til en pris af 8€ med .
For pris og beliggenheden fandt vi dette hotel fremragende og i en by som denne er et hotel der kan tilbyde værelser til mindre end 100 € pr. dag et rigtig godt tilbud.